Oplev Gendarmstien med hund
4 nætter - 20 til 25 km per dag.
Oplev 84 km på Gendarmstien, sammen med din firbenede ven. I denne pakke har vi fundet overnatningssteder hvor også din hund er velkommen, så I sammen kan nyde en af landets smukkeste vandrestier.
Hele året byder Gendarmstien på smukke naturoplevelser og hvert stykke af stien har sin egen historie at fortælle. Gendarmstien delt i 5 etaper: Bjerg-, Tegl-, Krage-, Strand- og Mølle-etapen. Uanset om du er til historie, natur eller dyreliv byder ruten på det hele.
På denne tur vandrer I mellem 17 og 23 km om dagen og undervejs er der mange muligheder for at holde pause og nyde den smukke sti.
Program for turen:
Dag 1
Ved ankomsten i Sønderborg bliver I indlogeret på Hotel 6400 som er et nyere hotel, beliggende ikke langt fra Gendarmstien. Der er check in fra kl. 15.00.
Hotellet ligger i gåafstand fra Sønderborg by, som I kan besøge på denne første dag og spise aftensmad. På hotellet vil I modtage en velkomstpakke med blandt andet et kort og en guidebog til Gendarmstien.
Dag 2
Spis morgenmad på hotellet og smør en madpakke. Kl. 10 henter chaufføren jer og kører jer til Skovby eller Høruphav, alt efter hvor langt I ønsker at gå. Herfra går I retur til Sønderborg, gennem skov og åbne landskaber. Spis aftensmad på en af byens mange restauranter.
Dag 3
Der er igen morgenmad på hotellet og en madpakke til turen. Aflever bagagen i receptionen og tag afsted på dagens etape fra Sønderborg til Kragesand. Undervejs kommer I forbi Dybbøl Mølle, gennem skanserne og har udsigt til smukke Vemmingbund. Husk et håndklæde til dig og din firbenede ven, for hvis vejret er godt, indbyder en pause måske til en dukkert ved stranden.
Når I kommer til Kragesand vil chaufføren hente jer og kører jer til Benniksgaard Anneks hvor I overnatter. Chaufføren har jeres bagage med.
Der er ikke mulighed for at spise på Benniksgaard Anneks, men et par hundrede meter derfra ligger Benniksgaard Hotel hvor der vil serveres aftensmad.
Dag 4
Morgenmad og smør-selv madpakke foregår i restauranten på Benniksgaard Hotel. Kl. 10 bliver I afhentet af chaufføren og kørt til Kragesand hvor I stoppede jeres vandring dagen før. Herfra går I retur til Benniksgaard Anneks. Der er igen aftensmad på Benniksgaard Hotel
Dag 5
Spis morgenmad, smør en madpakke og aflever bagage i receptionen, inden I begiver jer ud på sidste del af Gendarmstien. Fra Benniksgaard Anneks går I med udsigt til Flensborg Fjord hele dagen, mod Padborg. I Padborg bliver I hentet af chaufføren som har jeres bagage med og I bliver kørt tilbage til Hotel 6400, hvor I har parkeret bilen.
I har mulighed for at sove en ekstra nat på Hotel 6400, men I kan også vælge at køre hjem.
Som du kan læse i programmet er der sørget for persontransport til dig og din hund alle dage. På den måde kan vi tilbyde en vandretur på Gendarmstien hvor I går hele stien og kan overnatte hvor hunde er velkommen. I kører med en chauffør som gerne tager jeres hund med, og som kender både området og Gendarmstien rigtigt godt. Hvis I har en hundesikkerhedssele er I velkomne til at tage den med i bilen. Udover persontransporten vil din bagage blive transporteret mellem overnatningsstederne.
Denne pakke indeholder:
2 x overnatning Hotel 6400 i delt dobbeltværelse med eget bad/toilet
2 x overnatning på Benniksgaard Anneks i delt dobbeltværelse med eget bad/toilet
2 x aftensmad på Benniksgaard Anneks
4 x morgenmad
4 x madpakke
1 hund på værelset
Bagage og persontransfer
Bemærk at hunde skal føres i snor på Gendarmstien. Det er tilladt at have 1 hund pr. værelse.