Cykelguidebog til Østersøruten N8
Den 820 km lange Østersørute snor sig gennem afvekslende kystlandskaber, idylliske landsbyer og på tværs af både små og større øer. Ruten byder på unikke oplevelser året rundt, og mulighed for at komme helt tæt på det autentiske, lokale liv. Undervejs på ruten er der også diverse seværdigheder for enhver smag.
I cykelguidebogen er Østersøruten opdelt i 14 etaper. Etapeinddelingen gør ruten nem at overskue, og hvis man ikke har mod på at tage hele ruten på én tur, er det nemt at vende tilbage og tage en ny etape eller to på et andet tidspunkt.
For hver etape er der en beskrivelse, en highlightet attraktion og en anbefaling til fem gode steder at besøge. Derudover er der et detaljeret kort over ruten med markering af fx overnatningsmuligheder, toiletter og shopping samt praktisk information.
Bogen indeholder, udover etaperne, også en generel beskrivelse af ruten, gode råd og vejledning til turen og overskuelige oversigtskort.
Guidebogen består af 169 sider og indeholder 56 detailkort i forholdet 1:75.000.
Cykelguidebogen sendes med PostNord. Afsendelse sker i løbet af tre hverdage.
Bogen kan fås på dansk, tysk og engelsk. Angiv den ønskede sprogversion i indkøbskurven.