Skinnecykel på Haderslev-Vojens Banen
Nyd en rolig cykeltur i skønne omgivelser på den 150 år gamle Vojens Haderslev bane. Pak madkurven, og kør en tur til Hammelev Station. Her er opstillet bord og bænke, hvor I kan nyde madkurven inden turen går tilbage.
Oplev naturen på en helt ny måde - lej en skinnecykel. En aktivitet og oplevelse for hele familien. Ruten på ca. 6 km går fra den gamle banegård Haderslev vest, Simmerstedvej 1 til Hammelev Station.
Der er plads til 2 personer på skinnecyklerne. (Max 150 kg).
Familiecyklerne har plads til 2 voksne og 2-3 børn. Den er til 4 personer. Det er vigtigt at der er mindst 2 voksne med. Den er meget tung at vende om.
Cykler udlejes i 3 timer
Personer under 15 år må ikke føre skinnecykel alene.
Ved booking modtager du en email, hvor du skal downloade en voucher. I Voucheren finder du koden til den nøgleboks der sidder på cyklen.