Rail bike in Aabenraa
Rail bike in Aabenraa
Rail bike in Aabenraa
Oplevelser og Attraktioner Aktive Oplevelser

Skinnecykel i Aabenraa

Oplev naturen på en helt ny måde - lej en skinnecykel.

Oplev naturen på en helt ny måde - lej en skinnecykel.. En aktivitet og oplevelse for hele familien. Ruten på ca. 5 km går fra den gamle banegård i Aabenraa til Rise ved Rødekro og er blandt de smukkeste jernbanestrækninger i Danmark.
Skinnecyklerne er lette at træde, og der er plads til max to voksne og et barn på cyklen. Personer under 15 år må ikke føre skinnecykel alene. Ved Rise er en rasteplads med borde og bænke.

Cykler udlejes i en periode af 2 timer og lejemålene starter kl. 11.00, 13.00 og 15.00. Mødetid er 15 minutter før lejemålet starter.

Sæsonen starter i maj måned og der køres i weekender, og på nogle helligdage. I skoleferien køres også på enkelte hverdage.

Affald skal af brugeren selv tages med tilbage og afhændes i godkendte beholdere.

Følg venligst de instruktioner som gives af en medarbejder ved udlevering af cyklen.

Prisen er kr. 100,00 pr. cykel for 2 timer.
Seneste onlinebestilling 24 timer før afgang.

LEJE- OG SIKKERHEDSINSTRUKTION
Cyklerne er godkendt på lige fod med andre forlystelsesmidler af Tek. Institut.

VED ANKOMST TIL BANEGÅRDEN
1. Der skal fremvises bevis på lejemålet
2. Skinnecyklen udleveres på det tidspunkt man har bestilt til.
3. Skinnecyklen afleveres senest 1 time og 45 min efter udlevering.
4. Husk at beregne tid til at kunne komme tilbage i passende tid.
5. Turen til Rise er ca. 5 km lang, men man kan vende om, når man har lyst.
6. Eventuelt affald tages med tilbage og afhændes af lejer i godkendte beholdere.

SIKKERHED
7. Skinnecyklen skal behandles forsvarligt og fremføres i roligt tempo.
8. Skinnecyklen er beregnet til 2 voksne og 1 barn eller 1 voksen og 2 børn.
9. Ruten krydses flere steder af offentlige veje; stå af og træk skinnecyklen over vejen.
10. Husk at holde god afstand til den forankørende skinnecykel på mindst 20 meter og kør langsomt. Så undgår man en afsporing, og kan nyde turen og den skønne natur langs banen.
11. Sikkerhedsbomme på ruten skal respekteres. Når du har passeret en bom, skal den lægges ned igen.
12. Ved ankomst til Banegården placeres skinnecyklen foran remisen, vendt i kørselsretningen.
Kørsel og ophold på vores baneområde og jernbanestrækning er på eget ansvar.

God tur
Bestyrelsen, Skinnecykling Aabenraa

Bemærk at hvis ikke der sættes flueben ved at I har læst leje- og sikkerhedsinstruktionen, forbeholder vi os retten til at annullere jeres tur.