Shelter ved Daler Camping
Daler camping ligger i den mørkeste del af Danmark. Et dejligt sted i naturen, med fri udsigt ud over det land hvor vores nabo dyrker afgrøder.
På pladsen finder du en bålplads med grill, hvor der er mulighed for at tilberede din mad.
I shelteren er der 2 enkelt boxspring madrasser med topmadras. Der er sat myggenet i dørene.
Overnatning i en shelter på vores campingplads er ideelt for dig, der gerne vil det simple og holde ferie uden for mange dikkedarer, men som dog gerne vil kunne komme i et dejligt varmt bad (i sanitetsbygning) om morgenen, lave mad i fælles køkken, (hvis regnen siler ned) og nyde en kop lækker, friskbrygget kaffe.
Du kan også bestille morgenmad med 2 rundstykker, smør, toppings, glas appelsinjuice, frugt og kaffe/te efter eget valg. Serveres fra kl. 8.30-9.30
Vores shelter har plads til 2 voksne og 2 børn.
Det er gratis for børn under 2 år at overnatte i shelter.
Priserne inkluderer ikke el. El med elmåler: 6 kr kWh + 10 kr pr. dag for tilslutning og leje af elmåler. El skal afregnes på campingpladsen.