MOJN Tent - Kruså Camping
MOJN Tent - Kruså Camping
MOJN Tent - Kruså Camping
Overnatning Camping

MOJN Telt - Kruså Camping

Et stenkast fra den dansk/tyske grænse ligger Kruså Camping.

En stor campingplads med gode faciliteter der skaber rammerne for et godt ophold. Ud over servicebygning med køkken, opholdsstuen og sanitet, er der en kiosk der tilbyder friskbagt morgenbrød. Ude på pladsen er der en minigolfbane, bålplads, svømmebassin og et fællestelt. Pladsen grænser op til et flot naturområde med gode stier der også er god adgang til. Grænsehandlen er 2,5 km fra pladsen, sammen med supermarkeder hvor du kan handle ind til ferien.

MOJN Teltet er indrettet med 2 feltsenge med tilhørende dyne, pude og tæppe, så du kan få en god nats søvn. Derudover er der et spisebord, 2 stole, 2 skamler, en lampe og en elkoger som kan bruges inde i teltet eller ude foran. Teltet er også udstyret med en kasse der indeholder service, bestik, glas, opvaskebalje, viskestykke mm. så der kan laves mad i campingpladsens køkken. Der er ingen køleskab eller køleboks i teltet.

Teltets baldakin, gør at man kan sidde tørt foran teltet og holde regnen ude af indgangen. Teltet er 5 m i diameter og 3,30 m højt i midten. Der er en god ståhøjde i teltet og en solid bund.

Det er tilladt at have hund med i teltet, mod betaling.

Teltspecifikationer:
Model: Giant Fir
Producent: De Waard
Materiale: Bommuldsdug fra TenCate, stål.