A One-Week Hike on the Gendarme Path from Padborg to Skovby
A One-Week Hike on the Gendarme Path from Padborg to Skovby
A One-Week Hike on the Gendarme Path from Padborg to Skovby
Pakke Vandrepakker

En uges vandretur på Gendarmstien fra Padborg til Skovby

6 nætter - Mellem 10 og 20 kilometer pr. dag

Gendarmstien er Danmarks første vandrerute, som blev kåret til “Leading Quality Trails – Best of Europe”. Det betyder at du på Gendarmstien vandrer på en af de bedste vandreruter i Europa, hvor du blandt andet oplever smukke landskaber, kulturelle seværdigheder og naturlige stier.

Gendarmstien kan vandres året rundt. Når bladene er faldet af træerne sænker roen sig over Gendarmstien og når tæerne bliver grønne igen, begynder stien at summe af liv.

Pakkerejsen her inkluderer morgenmad hver morgen og en madpakke til alle vandredage. Der er sørget for at din bagage bliver transporteret mellem overnatningsstederne og enkelte persontransporter til og fra Gendarmstien. 

Kom til Sønderjylland og hold en uges vandreferie langs en af Danmarks smukkeste vandreruter, hvor du kommer tæt på den sønderjyske lokalbefolkning, natur og historie. 

 

OBS: Pakkerejsen kan ikke startes en søndag eller tirsdag grundet lukkedage på overnatningssteder. 

 

Program

Dag 1:

Ankomst til Bov Kro – tjek ind fra kl. 15.00. Ved tidlig ankomst kan du gå de første 4 km af Gendarmstien og nyde den smukke udsigt langs den dansk-tyske grænse.

Gendarmstien starter ved Gendarmhaven, og du kan gå langs grænsen, inden du forlader stien for at gå tilbage til Bov Kro. Dette er en lille rundtur på cirka 7 km.

Aftensmad kan bestilles på Bov Kro (ikke inkluderet i prisen).

 

Dag 2:

Efter morgenmaden går dagens vandretur går via Kollund Skov og undervejs kan du nyde udsigten til Flensborg Fjord (ca. 16 km). Dagens etape ender i Sønderhav hvor du skal overnatte hos Visherredgaard Ferielejligheder.

Aftensmaden er en tapastallerken som vil blive leveret fra Hotel Sønderborg Strand.

 

Dag 3:

Fortsæt din vandring på Gendarmstien til Hotel Egely Garni i Egernsund (ca. 15km). Dagens rute går både gennem by, kyst og marker. I Gråsten skal du gå til Den Gamle Kro, for at tjekke ind på Hotel Egely Garni for natten.

Aftensmad er på egen hånd, men der er flere spisesteder i Gråsten at vælge imellem.

 

Dag 4:

Efter morgenmaden går turen rundt på Broagerland. Dagens vandretur er ca. 20 km til parkeringspladsen ved Kragesand. Her bliver du hentet af AT Taxi, som kører dig til Hotel Sønderborg Strand, hvor du får serveret en lækker to-retters middag.

 

Dag 5:

Efter morgenmaden bliver du afhentet af AT Taxi og kørt tilbage til Kragesand. Vandreturen her er på ca. 20 km og går forbi Dybbøl Mølle, skanserne og ender ved Sønderborg Slot. Herefter overnatter du igen på Hotel Sønderborg Strand.

Denne aften er aftensmad ikke inkluderet, men det kan bestilles på Hotel Sønderborg Strand eller på en af Sønderborgs andre restauranter.

 

Dag 6:

Den sidste vandretur går gennem marker og langs vandet til Skovby (ca. 18 km). Du er nu kommet til enden af turen og har vandret en af de bedste vandreruter i Europa.

Turen går nu til Bov Kro med AT Taxi, som kører dig til Padborg for endnu en overnatning.

Aftensmad kan bestilles på Bov Kro (ikke inkluderet i prisen).

 

Dag 7:

Morgenmad og afrejse.

 

Bemærk:

Aftensmad er ikke inkluderet på alle overnatningsstederne, så vær opmærksom på at der i nogle tilfælde skal reserveres bord på forhånd.

 

Pakken indeholder pr. person:

6 x Overnatning

6 x Morgenmad

5 x Madpakke

2 x Aftensmad

Bagagetransport mellem overnatningsstederne

Persontransport mellem overnatningssted og Gendarmstien

Velkomstpakke med kortmateriale over Gendarmstien inkl. én vandreguidebog pr. værelse.