To cities - one historie, start in Flensburg
To cities - one historie, start in Flensburg
Oplevelser og Attraktioner Den levende historie

To byer – en historie, start i Flensborg

Tag med på en tur langs Flensborg Fjord og lær mere om Sønderborg og Flensborgs fælles historie.
I anledning af 100-årsdagen for Genforeningen i 2020 kan du besøge begge byer og opleve grænseområdet med dets unikke udsigter.

Kom med os når vi tager på en byvandring igennem Flensborgs gamle bydel den 3. september 2021. Vores erfarne guider vil fortælle interessante og spændende historier om disse tider.
Derefter går du om bord i bussen, der kører os ad idylliske veje langs fjorden mod Gråsten. En pause i Gråsten, med frokost i restauranten Den Gamle Kro, giver tid til at udveksle erfaringer og meninger inden turen fortsætter. Vi kører forbi den historiske Dybbøl Banke og Kongeskansen på vej til Sønderborg.
Her venter dig endnu en spændende byvandring igennem den gamle bydel. Også her kan Flensborgs og Sønderborgs fælles historie mærkes flere steder! Efter byvandringen har du mulighed for at nyde de mange facetter af den idylliske by Sønderborg, enten på en gåtur på egen hånd, med tid til lidt shopping eller hygge i en af cafeerne.
Med hjemturen til Flensborg slutter programmet ”To byer – en historie”.

For mere information kontakt Sønderborg Turistbureau, tlf. +45 74 42 35 55 eller per e-mail: info@visitsonderborg.com

Sprog: Dansk og tysk
Varighed: ca. 7,5 timer
Mødested: Nordermarkt i Flensborg
Husk dit pas!

Prisen indeholder guider for byvandringen i Sønderborg og Flensborg, en guide med om bord i bussen samt 3 stk. smørrebrød per gæst. Drikkevarer er for egen regning.
Vi forbeholder os retten til at aflyse busturen ved mindre end 25 deltager. Der vil gælde de på det tidspunkt gyldige Corona regler i Tyskland og Danmark.

Tilmeldingsfrist: 18.08.2021

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Foto Dybbøl: Copyright Sønderborg Lokalarkiv